Vi mødes på vores eventcafe Vesterø Havnegade 3 for at begive os ud på en fantastisk vandretur langs Nordkysten til Østerby Havn. Undervejs oplever du også Læsø Klitplantage og måske finder vi kantareller til aftensmaden. Der bliver masse af havudsigt på turen og frokosten indtager vi på Horneks Odde, hvor der også er sæler, hvis vi er heldige. Turen er med guide og inkluderer let Thai-frokost undervejs. I Østerby Havn er der inkluderet gratis transportmulighed tilbage til Vesterø Havn, hvis det ønskes. Alle i almindelig god vandreform til en 15 km. tur på varierende underlag er velkomne på turen.
Det vil være muligt at afkorte turen så du er med til Horneks og til frokosten. Du vil så blive kørt tilbage til Vesterø Havn fra Horneks.
4½-times vandretur med guide. Let Thai-frokost undervejs. Transport tilbage til Vesterø Havn, hvis det ønskes.
Mød op i tøj der passer til vejrudsigten. Medbring fyldt drikkedunk.
Husk at alle ture med Læsø Adventure er på eget ansvar.